Kakerlakker

Detect Skadedyr hjælper gerne med bekæmpelse af kakerlakker – så ring på tlf. 28 41 16 75 og lad os lave en aftale.

I Danmark optræder specielt tre arter: tysk kakerlak (Blattella germanica) - som er klart den mest udbredte, orientalsk kakerlak (Blatta orientalis) og brunstribet kakerlak (Supella longipalpa).

Alle tre arter har en enorm formeringsevne og kakerlakker er et velkendt problem hos fødevareproducenter, i bagerier, restauranter og storkøkkener. Men invasion af kakerlakker i vores boliger, specielt boligblokke/lejlighedsbyggeri, bliver desværre mere og mere almindeligt.

Tegn på kakerlakker

Kakkerlakker kan være svære at konstatere, da de er nataktive dyr og kun sjældent ses i dagslys.

De opholder sig især i fugtige og varme omgivelser (25-30 grader) f.eks omkring varmeledninger, bag fyret, ovnen og andre hvidevarer der afgiver varme. De er altædende, men foretrækker føde med et højt fugtindhold. Derfor finder man dem oftest i køkkener, i skabe med skraldeposer, hvor der opbevares fødevarer samt i badeværelser.

Synlige tegn på kakerlakker er tomme ægkapsler, rester fra nymfernes hudskifte og ekskrementer.

Veletablerede kakerlakangreb frembringer desuden en muggen lugt.

Hvordan bekæmpes kakerlakker

Har du mistanke om kakerlakker, bør du hurtigst muligt kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som forholdsvis enkelt kan be- eller afkræfte din mistanke.

Er der konstateret angreb af kakerlakker i en større ejendom, vil det være fornuftigt at foretage en samlet bekæmpelse, da kakerlakker meget nemt bevæger sig fra lejlighed til lejlighed. Dette kræver, at både vicevært og alle beboere inddrages i samarbejdet omkring bekæmpelsen. Bekæmpes der kun i en lejlighed, risikerer man, at insekterne blot flytter ind til naboen, hvorfra de så senere kan vende tilbage igen.

Man bekæmper kakerlakker med flere forskellige langtidsvirkende midler, som dels sprøjtes ud og dels udlægges som baiting, og det er helt normalt, at behandlingen foretages flere gange.

Enhver god bekæmpelse af kakerlakker afsluttes med opsætning af monitorer/limfælder for at sikre, at alle dyr er udryddet. Når bekæmpelsen er afsluttet, skal revner og sprækker lukkes for at minimere risikoen for nye udefrakommende angreb. Desuden anbefales en grundig oprydning og rengøring i de angrebne områder.

Hvornår bekæmpes kakerlakker

Kakerlakker generer året rundt, og da de forurener, optræder som smittebærere og formerer sig lynhurtigt, bør der altid iværksættes effektiv bekæmpelse umiddelbart efter, at angreb er konstateret.

 

Detect Skadedyr hjælper gerne med bekæmpelse af kakerlakker – så ring på tlf. 2841 1675 og lad os lave en aftale.

Bekæmpelse af kakelakker
Detect Skadedyr ApS | Hørmøllevej 25, 8722 Hedensted  | Tlf.: 28 41 16 75 | mail@detectskadedyr.dk
Kontakt     Sitemap
Om Detect