Skadedyrsbekæmpelse / Spindlere / Edderkopper

Edderkopper

Detect Skadedyr hjælper gerne med bekæmpelse af edderkopper – så ring på tlf. 28 41 16 75 og lad os lave en aftale.

Alene i Danmark findes ca. 500 forskellige arter edderkopper. De er nyttedyr i den forstand, at de fanger og fortærer enorme mængder af de insekter, vi betragter som skadedyr. Der er lavet beregninger, hvor det anslås, at edderkopper på dyrket jord konsumerer 47 ton insekter pr. ha./år. 

Edderkopper i boligen, lystbåden, på arbejdspladsen etc.

Nogle edderkopper (6-7 arter) har tilpasset sig et liv i eller omkring vores boliger. De fleste kender til den evige kamp mod spindelvæv, ægspind og chokket, når en edderkop piler af sted inden døre.

Specielt den store husedderkop (Tegenaria atrica) med et benspænd på op til 8-10 cm kan virke skræmmende for de fleste.

Ønsker man at få edderkopperne bekæmpet, er der hjælp at hente hos skadedyrsbekæmpere. 

Hvordan bekæmpes edderkopper

Med de midler og gifte, der er tilgængelige i fri handel, er det umuligt selv at udføre en effektiv bekæmpelse.

Professionel bekæmpelse i boligen/sommerhuset foregår ved, at der udsprøjtes langtidsvirkende specialmidler. Midlerne udsprøjtes primært udvendigt på bygninger, langs sokler, rundt om døre og vinduer, ved tagrender og udhæng, ved udendørslamper og lysreklamer eller på hele facadepartier.

Endvidere kan der inden døre sprøjtes langs paneler, i vindues-/dørlysniger, i kældre, skunke, loftsrum og andre tænkelige opholdssteder for edderkopper.

Som fritidssejler oplever man ofte massive tilhold af edderkopper omkring bådebroer og fritidsfartøjer. Hele bådebroer og belysningen omkring bådebroer kan derfor med god effekt sprøjtes med specialmidler, og der kan behandles på og i de enkelte fritidsfartøjer.

Hvornår bekæmpes edderkopper

Det er ikke muligt at opnå en 100% bekæmpelse af edderkopper, men man kan opnå stor effekt ved to årlige behandlinger med langtidsvirkende specialmidler.

Første behandling udføres i foråret, når der ikke længere er udsigt til nattefrost, og anden behandling i det tidlige efterår, inden nattefrosten sætter ind.

Araknofobi

De mennesker der lider af angst for edderkopper oplever bestemt ikke edderkoppen som et nyttedyr. Tilhører du den gruppe, vil en effektiv bekæmpelse af edderkopper i dit hjem eller på din arbejdsplads måske være et passende alternativ for dig.
 

Detect Skadedyr hjælper gerne med bekæmpelse af edderkopper – så ring på 28411675 og lav en aftale.

 

Bekæmpelse af edderkopper
Detect Skadedyr ApS | Hørmøllevej 25, 8722 Hedensted  | Tlf.: 28 41 16 75 | mail@detectskadedyr.dk
Kontakt     Sitemap
Om Detect