Borebiller

Detect Skadedyr tilbyder professionel bekæmpelse af borebiller efter nærmere aftale. Ring på tlf. 28 41 16 75 og lad os lave en aftale.

Almindelig borebille (Anobium punctatum) er et træskadedyr, der også kaldes for træorm. Borebiller er et meget almindeligt problem i ældre huse, hvor der er ideel fugtighed og temperatur i kældre, etageadskillelser, skunke, loftsrum m.m.

Desuden er borebiller almindeligt forekommende i stalde, udhuse, uopvarmede havestuer, sommerhuse og i kirker, hvor fugtigheden er tilstrækkelig høj.

Tegn på borebiller

Borebillen starter sit liv som æg lagt i revner og sprækker på gammelt eller fugtigt træværk. Her udklækkes æggene, og de nyklækkede larver gnaver sig ind i det omkringliggende træværk, hvor de kan udrette betydelig skade. Borebillens larver kan leve i al slags træ, både løvtræ og nåletræ, men trives bedst i bløde træsorter.
Larvestadiet varer fra 2-3 år, men går hurtigtst i nyt træværk med et højt næringsindhold.

Når borebillens larver er færdigudviklede, forpupper de sig lige under træets overflade, og efter et par uger forvandles de til voksne biller.

De færdigudviklede biller gnaver sig ud i frie omgivelser og efterlader sig kun boremel som drysser fra træværket samt de karakteristiske små, cirkelrunde flyvehuller på 1-2 mm.

Hvordan bekæmpes borebiller

Har man først konstateret angreb af borebiller i sin ejendom, vil det være en god ide at gennemgå resten af ejendommen og få konstateret, om angrebet er levende eller dødt. 

I starten er problemer med borebiller mest af kosmetisk art, men hvis skadedyrene ikke udryddes, kan borebillernes larver over tid gnave og svække bærende trækonstruktioner betydeligt. Derfor vil en professionel bekæmpelse og/eller forbyggende behandling være en god idé.

Det gamle husråd om anvendelse af petroleum har ingen effekt. Borebillen har særprægede yngleforhold, der gør, at det er vigtigt at bekæmpe og forebygge med specielle langtidsvirkende og godkendte midler.

Midlerne males eller sprøjtes på træværket, og der vil oftest være behov for 2-3 behandlinger med korte mellemrum.

Hvornår bekæmpes borebiller

Bekæmpelse af borebiller foretages bedst lige inden billernes flyvning sidst i juni og frem til det tidlige efterår. For at opnå optimal effekt af professionelle bekæmpelsesmidler, bør lufttemperaturen på behandlingstidspunktet være over 5 grader og den relative luftfugtighed under 80 %.

Træværket, der skal behandles, skal have en passende sugeevne, og træfugtigheden på behandlingstidspunktet bør derfor ikke overstige
15 -18 %.

 

Detect Skadedyr tilbyder professionel bekæmpelse af borebiller efter nærmere aftale.

Ring i dag på tlf. 2841 1675.

 

Bekæmpelse af borebiller
Detect Skadedyr ApS | Hørmøllevej 25, 8722 Hedensted  | Tlf.: 28 41 16 75 | mail@detectskadedyr.dk
Kontakt     Sitemap
Om Detect