Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er 8-12 mm lang. Den har rødbrune vinger og dens hoved, forkrop og ben er sorte med et metallisk, blågrønt skær.
Gåsebillen er kendt for at etablere sig på trimmede græsarealer. Her lægger den sine æg, og efterfølgende kan larverne forvolde omfattende skader på græstæppet.
Tegn på gåsebiller
Den voksne gåsebille er meget let at genkende, både på udseende og adfærd. Hvis man i dagtimerne i maj og juni oplever, at mange biller sværmer rundt en halv til en hel meter over græsplænen, kan der være tale om gåsebiller. Senere på sommeren kan man opleve stære, råger og evt. krager, der hakker i græsset efter gåsebillens larver, og i august vil der være begyndende dårlig græsvækst med visne pletter, fordi græsrødderne er gnavet over af gåsebillens larver.
Undersøges sagen nærmere vil man under det visne græstæppe kunne finde de store hvide larver, og opdages skaderne først i august, kan man ikke stille meget op før til næste forår.
Hvordan bekæmpes gåsebiller
Gåsebiller på klippede græsarealer er et tilbagevendende problem, men opdager man angrebet i tide (slutningen af maj/begyndelsen af juni), er det muligt at bekæmpe gåsebillens larver.
Bekæmpelsen kan foregå biologisk eller kemisk og er blot et spørgsmål om temperament og holdninger.
Biologisk bekæmpelse kan foregå ved at skabe et stort tilhold af stære ved at sætte en masse stærekasser op på grunden eller ved at anskaffe sig fritgående høns. Begge dele er ret effektivt mod gåsebiller, men det kræver en ihærdig indsats og vil ikke være muligt alle steder.
Kemisk bekæmpelse udføres med insecticider af skadedyrsbekæmpere. Et specielt udviklet langtidsvirkende middel (granulat) udbringes på de angrebne græsarealer i forsommeren, og græsset vil være fri for gåsebiller resten af året.
Naturligvis er der delte meninger om anvendelse af kemiske midler, men bekæmpelsen er meget effektiv.
Hvornår bekæmpes gåsebiller
Optimal kemisk bekæmpelse af gåsebillens larver foretages i juni måned og i forbindelse med nedbør eller en vanding svarende til 5-10 mm regn. Bekæmpelse kan dog foretages fra slutningen af maj til slutningen af juli måned.
Detect Skadedyr tilbyder kemisk bekæmpelse af gåsebillens larver og yder råd og vejledning, og du er naturligvis velkommen til at kontakte os på tlf. 2841 1675.