Skadedyrsbekæmpelse / Gnavere / Mosegrise

Mosegrise

Detect Skadedyr står gerne til rådighed, hvis du har fået mosegrise. Ring på tlf. 28 41 16 75 og lad os lave en aftale.

Mosegrisen (Arvicola terrestris/Arvicola amphibius), også kaldet vandrotte, er en studsmus. Mosegrisen lever især langs vandløb og søer, men den kan også slå sig ned i mere tørre områder, hvor den også graver underjordiske gange og laver muldskud. F.eks. i vores haver. Mosegrisen lever (ligesom muldvarpen) mest i sine underjordiske gange, men den er også meget aktiv udenfor gangsystemet, når den søger efter føde.

Tegn på mosegris

Mosegrise og muldvarpe kan benytte hinandens forladte gangsystemer, og det kan være svært at afgøre, om der er tale om mosegris eller muldvarp. Ligesom muldvarpen, laver mosegrisen muldskud, graver underjordiske gange og er i stand til at underminere større områder.

Men et sikkert tegn på mosegris er, at den mellem skuddene efterlader tydelige huller på 6-7 cm i diameter ned til sit gangsystem.

Mosegrisen kan æde sig gennem stort set alle underjordiske og overjordiske plantedele i en urtehave eller i et drivhus. Med andre ord, mosegrisen kan være et dyrt og irriterende bekendtskab for haveelskere, og når den optræder som skadedyr i landbrug, havebrug, skovbrug og gartneri.

Hvordan bekæmpes mosegrisen

Mosegrisen bekæmpes eller reguleres med fælder, sakse eller giftgas. Kemisk bekæmpelse med giftgassen phosphorbrinte må kun udføres af autoriserede personer og må ikke udbringes nærmere end 10 m til bebyggelse, hvor der kan være mennesker eller dyr.

Bekæmpelse vil altid kræve flere besøg, for mosegrise er snu. Har man fanget én mosegris, vil der ofte komme en anden og overtage det tomme gangsystem. I parcelhusområder er det derfor også klogt at alliere sig med sine naboer og iværksætte en bekæmpelse på flere parceller samtidig.

Hvornår bekæmpes mosegrisen

Sakse og fælder kan benyttes året rundt, mens giftgassen kræver en høj jordfugtighed og en jordtemperatur på over fem grader for optimal effekt. Derfor er april, maj og juni måned samt igen fra slutningen af september, og indtil jordtemperaturen igen er under 5 grader, bedst til bekæmpelse med gift.

 

Detect Skadedyr står gerne til rådighed, hvis du har fået mosegrise.

Ring på tlf. 2841 1675 og lad os lave en aftale.

Bekæmpelse af mosegrise
Detect Skadedyr ApS | Hørmøllevej 25, 8722 Hedensted  | Tlf.: 28 41 16 75 | mail@detectskadedyr.dk
Kontakt     Sitemap
Om Detect